Hvorledes er din virksomhed organiseret? Og kan det gøres bedre?
I princippet kan din klinikvirksomhed drives som I) enkeltmandsvirksomhed II) personselskab i form af interessentskab eller III) kapitalselskab (ApS eller for tandlæger også A/S).
Personlige ønsker kombineret med gældende lovgivning og skatteregler har stor betydning for hvilken virksomhedsform, der er det optimale valg for dig. Dette gælder også for dem, der har drevet virksomhed i en længere årrække, da ændrede lovregler kan have en indvirkning.
Vi rådgiver i samarbejde med revisor omkring den mest optimale juridiske- og skattemæssige struktur i din virksomhed.
Plan for fremtiden (kliniktestamente)
De fleste gør sig tanker omkring pensionering og generationsskifte, men hvad sker der, hvis du rammes af alvorlig sygdom eller dødsfald.
Her er det hensigtsmæssigt at gøre sig tanker om, hvordan familie eller andre efterladte rent praktisk skal forholde sig til virksomheden, således at disse sammen med virksomhedens medarbejdere og eksterne rådgivere kan navigere i en svær situation med henblik på at bevare virksomhedens værdi. Det kan være med til at give tryghed for medarbejderne og også patienterne samt eventuelle medejere af virksomheden.
Køreplanen skal henvise til hvem, der overtager styringen af de opgaver, du ikke længere kan varetage. Køreplanen skal f.eks. indeholde ønsker omkring vikarudpegelse, relation til pengeinstitut og andre rådgivere, patientomfordeling/henvisninger, information til omverden (personale, samarbejdspartnere, patienter etc.).
Fortegnelse over indgåede aftaler med leverandører, udlejer, leasingselskab og samarbejdspartnere bør udarbejdes.
Planen skal indeholde et overblik over kontraktlige forpligtelser i forhold til medarbejder samt eventuelle særlige aftaler, som ikke er skriftligt dokumenteret. Også forhold omkring IT og journaler m.v. skal beskrives.