Personaleforhold er altid et vigtigt punkt i virksomhedsdrift – både i dagligdagen og ved køb eller salg af virksomhed.
Personaleansættelser skal være dokumenterede og på plads både i forhold til individuelle ansættelseskontrakter og senere aftalte ændringer samt personalehåndbøger mv.
I det omfang der er aftalt begrænsninger i medarbejderes ret til anden ansættelse (ansættelsesklausul) m.v., er det vigtigt at sikre, at reglerne er i overensstemmelse med lovgivningen, da der er sket ændringer indenfor de seneste år.
I forhold til gældende overenskomst er det også vigtigt at sikre, at aftalegrundlaget er i orden, og at man følger de retningslinjer, som er gældende.
Skulle afskedigelse af personale blive nødvendigt, er det vigtigt med fuldt overblik over de juridisk aspekter, herunder konsekvenserne af en opsigelse. Udover ufravigelige regler i funktionærloven gælder der også særskilt lovgivning om ligebehandling og forskelsbehandling, som skal respekteres.
Vi bistår gerne med rådgivning i konkrete sager eller en generel gennemgang af ansættelsesforholdene i din virksomhed.